Hvordan skal du tale med din tandlæge?

Denne artikel kommer på overfladen til at være lidt humoristisk, men man siger også, at bag enhver humor gemmer der sig lidt sandhed og alvor.

Sådan er det også med det emne, vi skal beskæftige os med i den her artikel: at tale med ens tandlæge.

Og vi mener ikke, når man skal på besøge hos vedkommende ved skranken, hvis man lige ser vedkommende bag receptionisten, man møder tandlægen på gaden, eller hvis man lige ringer til vedkommende for at få et godt råd med på vejen.

Vi taler om det klassiske tilfælde, hvor du befinder dig i den famøse tandlægestol. 

Du sætter sig godt til rette, du ved, hvad der skal ske, du bliver lænet bagover, lyset bliver tændt, du fokuserer blikket på loftet, du gaber munden op og mærker de første instrumenter begive sig ned i dit taleinstrument, og hvad sker der så?

“Hvordan går det så ellers med dig?” eller et andet spørgsmål lyder fra tandlægen.

Man er jo helt afvæbnet, og det er ellers en fin gestus fra ens tandlæge, der gerne vil skabe et personligt forhold til en som kunde, og hvis man har en fast tandlæge, så kan det blot være, vedkommende vil følge med i den vanlige gang i ens liv, som forandrer sig.

Men medmindre man er bugtaler, så har man jo ikke en chance for at svare. Og forsøger man, så bliver man bedt om at åbne munden mere og forholde den i ro, mens tandlægen fortæller noget indforstået lingo til sin assistent.

Næste forsøg er så, at man forsøger at pege og fægte med armene, men man kan ikke se resten af ens skrog, og man er også bange for at ramme noget eller ikke ligge stille nok.

Hvad skal man så gøre?

Vores bedste bud er faktisk, at man bare svarer med nogle mumlelyde, der kan signalere “ja” og “nej” med en slag “M-hmmm” eller “Mm-mm”, for ellers kan man komme til at ødelægge tandlægens arbejde.

Uddybende svar må så vente til efter behandlingen.

Leder du efter en god tandklinik, så kan denne anbefales: http://stjerneklinik.dk/

Anders Lundtang Hansen